Hvis du er bilejer kan du med fordel melde dig ind i en forening, som varetager dine interesser. FDM, som står for Forenede Danske Motorejere, er netop dette. Foreningen har efterhånden en del år på bagen, da den blev stiftet i 1909. Foreningen udsprang af bladet Motor, som nu er foreningens medlemsblad – og Danmarks største bilblad. Der er en del danskere, som nyder godt af trygheden som følger med at være medlem af foreningen og der er over 200.000 husstande i Danmark, som nu har meldt sig ind i FDM. Når alt går godt med din bil, kan det virke overflødigt at melde sig ind i en motorejerforening, men der er en lang række fordele ved medlemskabet, som kan være gavnlige året rundt. 

Fordele som medlem

Som medlem af FDM kan du få både teknisk og juridisk rådgivning i forbindelse med din bil. Faktisk bryster foreningen sig af, at kunne bistå i alle situationer, der kan opstå, når man er bilist. FDM har en rådgivning, hvor der sidder eksperter inden for bilfinansiering, jura og bilteknik, som altid er klar til at hjælpe – og intet problem er for småt. Som del af dit medlemskab kan du frit benytte dig af rådgivningen, så det koster dig ikke ekstra at ringe ind med alle dine spørgsmål. Rådgivningen kan for eksempel være nyttig i forbindelse med bilhandel. Hvis du overvejer at købe en ny eller brugt bil, kan du få nogle gode råd hos FDM. De kan også svare på, hvad fordelene og ulemperne er ved at privatlease fremfor at købe en bil. Ligeledes kan hjælpe dig, hvis du har købt en bil og der er opstået uoverensstemmelser mellem dig og sælger.

I forhold til reparationer og vedligeholdelse af din bil, kan FDM også komme dig til undsætning. Som ny bilejer kan det være svært at gennemskue værkstedsregninger eller vide, hvad der er vigtigt selv at gøre i forhold til at passe bedst muligt på ens firhjulede transportmiddel. Disse ting ved FDM’s eksperter alt om, og de vil meget gerne hjælpe deres medlemmer. 

Kør selv-campingferie

Hvis du skal på sommerferie og overvejer campingferie som en mulighed, skal du lige huske at sikre dig, at du har en bil som kan trække en campingvogn og om du har det rette kørekort til at køre med det tungere læs. Mange gængse spørgsmål kan du finde svaret på på FDM’s hjemmeside, men du kan altid ringe til rådgivningen, hvis du gerne vil være på den sikre side. Der kan være vigtige afvigelser i trafikreglerne i udlandet sammenlignet med i Danmark, hvilket du kan blive klogere på via FDM. De kan også være behjælpelige med at finde den mest oplagte ferierute til jeres behov. Til dem der vælger at holde sommerferie i Danmark er der ekstra fordele ved at være medlem af FDM. Med et medlemskab kan du blandt andet få rabat på entréen til museer og seværdigheder rundt omkring i landet. Desuden er der penge at spare på forlystelser, hoteller, færgeoverfarter, overnatninger og spisesteder i Danmark, hvis du kan fremvise et FDM medlemsnummer. Således bliver medlemskabet en fordel for hele familien, da rabatterne gælder mange børnevenlige steder. Til dem der vil tage et smut forbi København kan der blandt andet fås rabat på København Zoo, Tivoli og Netto-bådene som tilbyder kanalrundfart. Alternativt kan du gå efter forlystelsesparkerne rundt omkring i landet, da der kan opnås rabat hos både Legoland, Bakken, Jesperhus Blomsterpark og mange flere.