Der findes et hav af forskellige brancheorganisationer i Danmark, da der eksisterer en inden for næsten alle brancher. Ens for dem alle er, at det er interesseorganisationer for virksomheder inden for en specifik branche.
En brancheforening kan have mange hatte på, da de laver alt lige fra at udgive tidsskrifter, organisere messer for deres medlemmer og fungere som rådgivere. Desuden arbejder brancheforeninger også på at påvirke politiske beslutninger både på landsplan og inden for EU. Som en service til deres medlemmer kan brancheorganisationer udsende informationer, som kan komme dem til hjælp i deres arbejde via tidsskrifter og nyhedsmails.
Dette kan for eksempel omhandle ny faglig viden, lovgivning inden for branchens område, miljøforhold og verdensmarkedspriser på råvarer, som er relevante for dem.
Den spæde opstart
En af de ældste og mest traditionsrige brancheorganisationer i Danmark er HORESTA, som er for personer inden for brancherne hotel, restaurant og turisterhverv. HORESTA består både af en brancheorganisation samt en arbejdsgiverforening og blev grundlagt en sommerdag i 1884.
Nu arbejder HORESTA overordnet set på at sikre politisk indflydelse og interessevaretagelse for turist- og oplevelseserhvervet. Da organisationen blev lavet, var målet lidt noget andet, da fokus var at gøre op med ”sorte gæstgiverier, rullekoner, barberer, urtekræmmere, detailhandlere og hørkræmmeres salg af spiritus uden afgift”. Desuden var der dengang forskellige skatteregler for forskellige typer af beværtninger, hvilket gjorde konkurrencevilkårene uretfærdige. Det sidste problem der skulle gøres op med var, at det var for nemt at drive et gæstgiveri uden at betale brændevinsafgift, hvilket igen var en ulempe for dem, der rent faktisk betalte deres afgifter.
Grundlæggelsen af brancheorganisationen skulle altså give mere klare linjer og ensartede regler for virksomheder i branchen. HORESTA, som dengang hed Centralforeningen af Hotelværter og Restauranter, har gennem deres levetid fået kontrolleret den ulovlige konkurrence og fået styr på misbruget af de uklare regler, der eksisterede dengang.
Ny verden, nye brancher, nye brancheforeninger
Mange brancheforeninger har eksisteret i adskillige år, men som verden og dermed verdens brancher udvikler sig, kan det være nødvendigt at oprette nye brancheforeninger. Som produkt af en verden i klimakrise og dertilhørende større fokus på plantebaserede fødevarer, som ikke udleder nær så meget CO2, som animalske fødevarer gør, er der kommet en ny brancheforening for plantebaserede fødevarer.
Foreningen har fået det passende navn Plantebranchen og er for producenter og importører af hundrede procent plantebaserede, fødevarer. Formålet med brancheforeningen er at fremme plantebaseret mad – først og fremmest i Danmark. Dette vil de blandt andet gøre ved at lægge pres på de danske politikere, således at den grønne omstilling bliver prioriteret højere og fremskyndet i forhold til nu. Målet er at kæmpe på politisk plan, men også at prøve at påvirke forbrugerne i hjemmene til i højere grad at vælge plantebaserede alternativer til mælk, kød og æg, når de køber ind i supermarkederne.
Plantebranchen ved godt, at der skal ske nogle ændringer rent politisk for at forbrugerne nemmere kan vælge de plantebaserede produkter, så de har lavet fire konkrete ønsker til den nye regering, som de arbejder på at få gennemført. Først og fremmest ønsker de at få fjernet eller reduceret moms på al frugt og grønt. Dernæst vil de kæmpe for, at det skal være muligt at få mindst ét dagligt plantebaseret måltid i alle offentlige kantiner og daginstitutioner. Det tredje ønske går på at få fjernet diskriminerende barrierer for markedsføring af plantebaserede fødevarer eksempelvis i forhold til mærkning.
Til sidst har Plantebranchen et håb om at få omlagt EU’s landbrugsstøtte, så landbruget motiveres til at producere fødevarer frem for foder til dyr.
