Det kan være svært af finde rundt i junglen af forsikringsudbydere. Derfor vil vi guide dig til at finde det rigtige forsikringsselskab, der opfylder netop dine behov. Der findes nemlig ikke ét valg som er rigtigt for alle. De forskellige forsikringsselskaber har forskellige løsninger at byde på indenfor forskellige typer af forsikring – hvadend det drejer sig om bilforsikring, husforsikring, indboforsikring eller noget helt tredje.

Vi ser nærnere på relevante aspekter såsom selvrisiko, hvad der kan spares ved at samle mange forsikringer ét sted og hvor stor forskel der kan være på hvad en forsikring egentlig dækker.

Oversigt over danske forsikringsselskaber

Der findes forskellige typer af forsikringsselskaber. Nogle helt store såsom Tryg, Topdanmark og Codan dækker stort set hele spektret af forsikringsydelser. Andre såsom Agria Dyreforsikring specialiserer sig i en bestemt niche.

Vi har lavet en topliste med top 8 her over de forsikringsselskaber danskere søger mest efter på Google.

  • Topdanmark
  • Alm brand
  • Tryg
  • Alka
  • GF Forsikring
  • IF Forsikring
  • Gjensidige
  • FDM Forsikring

Når du skal have samlet mange forsikringer samme sted, så kan det være et godt sted at starte at se nærmere på ovenstående liste. Det er dog en rigtig god ide at være klar over, hvilken type forsikring du søger.

Typer af forsikring

Der kan være forskellige typer af forsikringer, som du burde overveje om du har brug for. Nogle er deciderede lovpligtige. Du skal f. eks. have en ansvarsforsikring, når du ejer en bil. I andre tilfælde kan det være at din bank kræver at du har visse typer af forsikring og en vis dækning for at du kan låne penge ved banken.

En indboforsikring er ikke lovpligtig, men den kan for de fleste næsten ikke undværes. Hvis du ikke har en indboforsikring kan du ikke få dækket, hvis du bliver udsat for tyveri og mister dine ting, der kan omfatte alt lige fra dyre smykker eller personlige gaver til børnenes legetøj eller designermøbler.

Herunder har vi lavet en lille liste over almindelige typer af forsikring:

  • Bilforsikring
  • Indboforsikring
  • Husforsikring
  • Kaskoforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Sundhedsforsikring
  • Hundeforsikring
  • Rejseforsikring
  • Livsforsikring
  • Brandforsikring
  • Bådforsikring
  • Hundeforsikring eller hundeansvarsforsikring
  • Flytteforsikring

Kig listen grundigt igennem og få klarlagt, hvilke forsikringer du har brug for og hvor meget skal forsikringen dække hvis ulykken skulle være ude.

Der er flere ting der afgør prisen, som i forsikringstermer kaldes forsikringspræmien. Du kan typisk få en billigere forsikring ved at have selvrisiko. Derudover har det betydning for prisen, hvor meget din forsikring dækker. Jo højere beløb du kan få dækket, desto højere vil prisen også være. Med disse eksempler på, hvad der har betydning for præmien, har vi dog kun kradset lidt i overfladen.

Som vi skal se i næste afsnit kan det ofte betale sig at samle forsikringer hos ét forsikringsselskab, da du så kan få en lavere pris på de enkelte forsikringer.

Få billig forsikring ved at samle alle dine forsikringer

Du har sikkert prøvet at få tilbud fra et eller flere forsikringsselskaber, om at få gennemgået dine nuværende forsikringer for at se om du kan spare penge ved at flytte alle dine forsikringer til firmaet. Enten har du fået et opkald, eller også har du måske set en reklame i fjernsynet.

Det er slet ikke så dum en ide at tage imod tilbuddet. Forsikringsselskabet vil helt sikkert gerne have dig som kunde, og ved at samle en række forskellige forsikringer kan de ofte tilbyde en lavere pris end den du giver nu. Dermed kan du spare penge. Mange firmaer tilbyder sågar en lille belønning for din ulejlighed. Det kan være alt fra et par flasker rødvin til biografbilletter eller noget helt tredje.

Det hele forgår ved at der kommer en repræsentant eller sælger hjem til dig, og giver et konkret tilbud efter at have gennemgået dine nuværende forsikringer. Du kan vælge at tage imod tilbuddet eller afvise. Du er aldrig forpligtet til noget som helst og det værste der kan ske er, at du har spildt lidt tid, hvis tilbuddet ikke er godt nok. I bedste fald – hvilket nok oftest er udfaldet – kan du komme til at spare en del penge fremover ved at tage imod tilbuddet.

Der er selvfølgelig ting som du skal være opmærksom på udover selve prisen. Disse faktorer tager vi et nærmere kig på i det næste afsnit.

Hvad og hvor godt dækker din nye forsikring og er der selvrisiko?

Der er altid forskel på hvordan to forskellige forsikringer lige præcis dækker. Derfor skal du nærlæse policen. Forsikringspolicen er det dokument der fastslåer under hvilke omstændigheder din forsikring dækker en eventuel skade. Den viser også hvor meget du er forsikret for – altså hvor meget du maksimalt kan få udbetalt ved skade. Sidst men ikke mindst kan du se om du har en selvrisiko.

Forsikringer kan være strikket sammen på et utal af måder og i forskellige kombinationer af dækning, selvrisiko og præmie. Derfor skal du grundigt sammenligne dine nuværende forsikringer med et tilbud, før du skriver under. Det kan godt være at du får et billigere tilbud på dine forsikringer, men det er langt fra altid ensbetydende med, at du så også er ligeså godt dækket med din nye forsikring, når du får brug for forsikringen. Her er de vigtigste punkter, du skal holde øje med.

  • Selvrisiko. Det kan være en ubehagelig overraskelse, hvis du ikke er opmærksom på at du har en relativt høj selvrisiko, og dermed selv skal betale op til et vist beløb.
  • Dækning. Sammenlign altid om forsikringerne dækker de tilfælde, du har brug for.
  • Forsikringssum. Forsikringssummen er det beløb, som du maksimalt kan få udbetalt i tilfælde af skade.
  • Forsikringspræmie. Din årlige pris for forsikringen. Den vigtigste parameter som selskaberne konkurrerer på for at lokke dig til at skifte.

Vær altid vågen, så du undgår ubehagelige overraskelser. Forhåbentlig kan vores anbefalinger hjælpe dig med at træffe en rigtig og kvalificeret beslutning.